Sælger til ny Odenseafdeling
Erhvervs Webdesign er et webbureau med 9 års erfaring i at levere bundsolide hjemmeside- og markedsføringsløsninger til det danske erhvervsliv. Vi rådgiver, sælger og udvikler hjemmesider og online markedsføring på de digitale kanaler til primært små og mellemstore virksomheder, landet over.
Siden starten i 2012, har Erhvervs Webdesign oplevet en stor vækst i kundestrømmen og vi beskæftiger i dag et team bestående af 30 dygtige medarbejdere.
Hos Erhvervs Webdesign er vi på en ambitiøs vækstmission, hvor næste skridt er at vi skal sættes på landkortet i Odense og Fyn regionen.
I den anledning søger vi efter en skarp sælger til den nye afdeling, der kan være med til at vækste vores portefølje i Fyn regionen.
Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver
Som salgskonsulent hos Erhvervs Webdesign, vil dine arbejdsopgaver primært bestå af følgende:
- Opsøge potentielle kunder i eget salgsdistrikt via telefon.
- Planlægning af kundemøder.
- Forberedelse og eksekvering af ovenstående kundemøder.
- Forhandling af rammeaftaler med kunden.
- Oprettelse af dine kunder i CRM-system.
Kvalifikationer og færdigheder
Vi søger en dreven sælger der har styr på værktøjskassen og som tør at gå forrest i resultatskabelsen.
Vi forventer ikke at du er svaret på alt, men du skal kunne sætte hak ved flere af følgende punkter:
- Du har erfaring med salgsfaget.
- Du er en holdspiller, der ser det større billede og kan afslutte opgaver og skabe resultater. Du er selvsikker, vedholdende, har en veludviklet humor og gør dit yderste for at bidrage til kulturen på kontoret.
- Da vores kunder kommer fra en lang række af brancher har du egenskaberne og mindsettet til tackle salgsprocessen i øjenhøjde med den individuelle kundes forståelse for løsningerne.
Hvad tilbyder vi?
Erhvervs Webdesign tilbyder en udfordrende stilling med attraktive ansættelsesvilkår og gode muligheder for personlig såvel som faglig udvikling i organisationen og branchen som helhed.
Du kan forvente at blive en del af et socialt og fagligt fællesskab i en web- og marketingsvirksomhed, der vokser hurtigt. Du vil få en base på Fyn, nærmere specifikt i Odense, hvor din dagligdag vil være, når du ikke er ude hos potentielle/nuværende kunder.
Er du den sælger vi mangler? – Send din ansøgning allerede i dag!
Send en motiveret ansøgning, samt CV til: ml@erhvervswebdesign.dk
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV snarest.
Vi behandler ansøgningerne løbende og ønsker stillingen besat snarest muligt. Vi indkalder derfor også potentielle kandidater til samtale løbende, så vi opfordrer dig til at søge stillingen hurtigst muligt.
OBS: Kørekort B er påkrævet
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker du mere information om Erhvervs Webdesign, kan du kontakte Martin Linnebjerg på ml@erhvervswebdesign.dk eller på tlf: 92 82 35 33 .
Vi glæder os til at høre fra dig!