Billede af SEO

Vi får en del spørgsmål om, hvad søgemaskineoptimering (SEO) egentligt er, og hvad det gør?

Mange finder SEO kompliceret, hvilket også er forståeligt, for det er nemlig også en kompliceret proces.

Vi har derfor skrevet dette blogindlæg, så du forhåbentligt kan få noget viden om SEO.

Hvad er SEO?

SEO er egentligt en forkortelse af det engelske Search Engine Optimization, som oversat betyder ”søgemaskineoptimering”.

Det som SEO egentligt gør, ligger faktisk lidt i ordet.

Det handler nemlig om at optimere ens hjemmeside, så hjemmesiden får en højere rangering ud fra de faktorer, som søgemaskinen vurderer – altså hvor egnet er din hjemmeside i forhold til brugerens søgning i søgemaskinen. 

SEO er organisk søgemaskineoptimering, hvilket vil sige, at de hjemmesider som kommer frem ved en søgning, er der på grund af organisk søgemaskineoptimering, bortset fra dem der er markeret med ”annonce”.

Det gælder om at have en mere optimeret hjemmeside end konkurrenternes, så man er rangeret over dem ved en søgning.

Modsat har vi Google Ads, hvor man betaler for at være øverst ud fra en søgning, men dette kan du læse mere om på vores blog lige her. 

Hvorfor arbejde med SEO? 

Forestil dig at en potentiel kunde har et problem eller et behov, og at de ikke ved du findes – så søger de efter en løsning på Google, og det er så her, at det er vigtigt at have SEO for at kunne præstere godt i rangeringen. 

Formålet med SEO er overordnet set at skabe trafik på din hjemmeside og få så mange besøgende som muligt, som forhåbentligt bliver til kunder. 

 

Kom i gang med SEO

 

Du skal jo tænke på, at det er kunder, som allerede har brug for at få et behov dækket, og derfor er de også mere villige til at få købt noget.

Hvis de ikke køber noget første gang på din hjemmeside, kan du derefter benytte dig af noget retargeting med annoncer på Facebook. 

Her kan du så bestemme, at annoncen kun skal vises for personer, som har været inde på din hjemmeside inden for de sidste 30 dage, hvor de så ser dit brand endnu gang, og endnu en gang igen, og så lige en gang mere.

BilledeafSEO

Dette påvirker brugeren rimelig meget i forhold til overvejelsen af netop dit produkt. 

SEO kan derfor være meget nyttigt, da det skaber en del trafik på ens hjemmeside, hvor man så kan arbejde videre med det derefter. 

Dog er SEO ikke bare noget man gør en gang, og så er det slut – det er en proces, som skal pudses og plejes, så man hele tiden præsterer godt i søgemaskinens rangering.

Hvornår virker SEO?

Det er et godt spørgsmål, som der egentligt ikke findes et helt konkret svar på. 

Hvis du starter med at tænke på, at der lige nu er 10 hjemmesider på den første side, når du søger efter noget på Google – og så er der lige 10 hjemmesider mere på anden side osv. osv. 

Men det nytter ikke bare at få lavet SEO på en hjemmeside, hvor indholdet ikke er bedre end dine konkurrenters. 

Er dit indhold bedre end dine konkurrenters? Jamen så få lavet noget SEO, så du kan slå dem af på side 1 eller 2. 

Har du ikke bedre indhold? Så kan du starte med at få lavet det, og så kigge på SEO efterfølgende. 

BilledeSeo

Der er så bare lige det, at SEO ikke bare får din hjemmeside på første side efter en dag – som sagt, det er jo en proces. 

Det kan tage et år, det kan tage to år, men én ting som er 100% sikkert er, at du skal nok klare dig meget bedre med SEO end uden – hvis det bliver gjort rigtigt, og at du har en god hjemmeside.

Linkbuilding er egentligt også en fin måde til at få optimeret ens hjemmeside – kort sagt, så er det at få eksterne links til at linke ind på ens egen hjemmeside. 

Her kan man for eksempel få en samarbejdspartner eller en kunde til at skrive om en god oplevelse, som de har haft med dig eller dine produkter, uden at det decideret er en reklame. 

Hvad skal jeg overveje?

Først og fremmest skal du selvfølgelig overveje SEO… men.

SEO er ikke noget, hvor man bare kan sætte en præcis tid på, da der nemlig er så mange faktorer, som også ændrer sig løbende. 

Hvis du overvejer SEO, så skal du være forberedt på, at det kan tage flere måneder for at få de helt perfekte resultater – hvis man gør SEO kortsigtet, så vil man højst sandsynligt ikke være tilfreds med resultatet. 

Hvis man vil benytte sig af hurtigere markedsføring, så kunne man eventuelt overveje Google Ads og Facebook-annoncering.